Udlægger til tørre og løse produkter -
f.eks. cement, kalk eller sand
Udlæggerens arbejdsmetode
Produkterne udlægges gennen en cellesluse, der trækkes af bilens hydraulik. Mængden styres proportionalt med bilens fremdriftshastighed.

Luftkompressorer sikrer en konstant udlægning
Foran på bilen er der monteret en elgenerator, som trækker 2 lultkompressorer. Disse oplufter cementen - såvel i containeren som i selve udlæggeren. Dette sikrer at materialet flyder til, således at der konstant udlægges samme mængde.
Stor kapacitet i bredde og mængde
Udlæggeren har en bredde på 2,90 meter. Dermed undgår vi at køre i det nyudlagte materiale, når vi vender og når vi lægger flere baner op ad hinanden. Containeren kan rumme 15 m3, men dette er ikke nogen begrænsning for en opgave. Ved behov for større mængder, sørger vi selv for mobile siloer til opfyldning.
Områder uden strøm
Det er ikke noget problem for os at udlægge på områder, hvor der ikke er tilgang til strøm. Vi kan selv medbringe de nødvendige generatorer til silosnegle og lignende.





